Restrup Enge Forsamlingshus


august 12, 2011

Linedance i forsamlingshuset – ”Oldies but goodies”

LinedanceUnder ovennævnte ”tema” er det ved at være tid for den 3. sæson med Line Dance i forsamlingshuset. Derfor inviteres du/I til at deltage i den nye sæson.

Vi mødes første gang i forsamlingshuset mandag d 5. september 2011 kl. 19.00

ALLE kan deltage – der kræves ingen forkundskab! Du skal blot være interesseret i at motionere til countrymusik, og have let til smil og hygge med andre. Vi danser i ca. 5 kvarter på en aften (inkl. en lille ”snakke-kaffe-pause”). Påklædning er behageligt tøj og sko, som du kan røre dig i – f.eks. fritidsdragt og kondisko. Husk endelig også en flaske vand.

Prisen for en sæson (sept. – nov.) på ca. 11 gange, som opkræves den 3. danseaften, er:

  • Unge (under 18 år) – 200 kr
  • ”Os andre” – 300 kr

De to første aftener (5. og 12.  sept) er ment som ”kom og vær med” for at få et indtryk af, hvad linedance er, og om det er noget for DIG.
Fortæl endelig din omgangskreds om dette TILBUD

NB: såfremt antallet af tilmeldingerviser, at der bliver behov/ønske om at danne to hold (et for begyndere og et for lidt øvede) vil dette selvfølgelig være muligt.
VELKOMMEN til nogle fornøjelige aftener

Kontakt instruktør Ivan Bjærge – telf 2812 4271